Det blev en forrygende Bilaika-weekend på dobbeltudstillingen i Halmstad
7.-8. juli. Lørdagen
var en national udstilling, søndagen en international, begge arrangeret af
Hallands Kennelklub.
Bilaikas
Moonbase Alpha fik sit første CERT, da hun lørdag blev bedste
unghundetæve med CK og derefter 2. vinder
i
tæveklassen. Hendes mor Bilaikas Artige Rosa blev BIR-veteran med
HP.
Søndag vendte billedet.
Bilaikas Moonbase Alpha fik en 1. præmie og blev 3. vinder i unghundeklassen.
Fra veteranklassen med CK (7 år og opefter) strøg Bilaikas Artige Rosa på 9
år forbi alle de yngre hunde, blev 1. vinder i
tæveklassen med CERT og derefter BIM. Så måtte hun igen i ringen og blev
endnu en gang BIR-veteran.
De
to store udstillinger blev afviklet i bagende hede på et kæmpe
stadion uden skygge. Telte og bure blev til bageovne i den stillestående
luft. De hundreder af både mennesker og hunde var mærket af varmen,
men det blev forsøgt afhjulpet af våde omslag og hyppige aftørringer
af de hede pander og snuder. Litervis af henholdsvis cola og svensk
postevand blev slubret indenbords. Det generelt gode indtryk blev
desværre dagen igennem ødelagt af utallige opfordringer til
udstillere om at fjerne deres hunde fra bilerne i sidste øjeblik.
Flere gange truede udstillingsledelsen med at stoppe
udstillingen. Politiet var på stedet og tog affære.
Men fra Rosa skal der lyde en tak til udstillingens dyrlæger, som søndag
konstaterede et lille sår på højre øjes hornhinde. De havde både
udstyr med til at stille diagnosen og medicin til at starte
behandlingen. Heldigvis vendte det raske øje ind mod dommeren,
men på kritikken lørdag kom der til at stå: "Velplacerede ører og
øje". Det fik dog ingen
indvirkning på resultatet.
Varmen og det meget irriterede
højre øje har nok været årsagen til, at Rosas ellers eksemplariske
udstillingstålmodighed var helt slut, da vi nåede til Store Ring sidst på
eftermiddagen, hvor hun skulle forsvare veteranerne. Lørdag gad hun knap tage
halen op, og søndag ville hun bare ud ... ud til de andre, der ventede ved
ringside. Så i kampen med langt over 30 veteraner havde hun ingen chancer her.
Men det kunne ikke ødelægge en
strålende weekend, som ovenikøbet bød på samvær med de fleste af vennerne
og hundene (billeder følger) fra sneferien i vinter. Det lader til, at vejret
går til ekstremer, når vi mødes: Over 70 graders forskel på dengang i
februar og nu i juli.
Jeg
er ikke i tvivl om hvad hundene foretrækker !!!
|